World
In Motion
 |
|
•
Pia Kofoed - Vokal
•
Niels Fabæk - Bas
•
Mogens Jacobsen - Alt andet
Diskografi
|
Biografi
Samtidigt med
deres virke i Sparkplugz startede Niels Fabek og Mogens Jacobsen
i 1979 World In Motion op som et sideprojekt. Stærkt inspirerede
af Throbbing Gristle, gik de i gang med at lave elektronisk larm
ved hjælp af synths, effektpedaler, hjemmelavet elektronik
og spolebåndoptagere.
I gruppens tidlige
periode, gav World In Motion enkelte koncerter. Dette blev dog ændret
da gruppen efter 3-4 måneder skiftede karakter. Mogens havde
fået interesse i tysk kabaretmusik og den interesse og inspiration
blev ført over i World In Motions Musik. Gruppen blev på
dette tidspunkt udvidet med sangerinden Pia Kofoed, Mogens havde
gået i gymnasiet med hendes storebror og kendte hende som
en kreativ og mærkværdig person. Pia viste sig også
at have den fordel, at hun var katolik! Dette gav gruppen muligheden
for at indrette et 4-spors studie i den katolske ungdomsskoles lokaler.
Gruppens nye profil blev også markeret ved, at opstille nogle
regler for deres musik. Der blev opstillet et dogme, der hed at
gruppen aldrig øvede, man mødtes i stedet en gang
om ugen for at improvisere et popnummer frem ved hjælp af
4-sporsteknikken og da nummeret nu var optaget og på den måde
gemt for eftertiden, behøvede man aldrig at øve det
igen.
Gruppen ophørte
reelt med at eksistere i 1980, da både Mogens og Pia indenfor
kort tid flyttede til København, mens Nils blev tilbage i
Aalborg. Mogens og Pia overførte dog en del af de musikalske
idéer til henholdsvis Tier og Birk, Birk, Bøg og Birk,
de to grupper, de forsatte med at spille sammen i. Flere af gruppens
optagelser blev dog stadig sendt rundt og Irmgardz fattede interesse
i gruppen til deres Somewhere On The Outside opsamlingsplade, med
grupper fra provinsen. Gruppen blev kortvarigt gendannet i Karmastudierne,
hvor de fleste af bidragene til Somewhere On The Outside blev indspillet.
Til trods for et par års adskillelse holdt gruppen fast i
deres dogme og gruppen indspillede i samarbejde med Karmastudiets
ejer Tømrerclaus 3 nye numre som kom med på Somewhere
On The Outside. De 3 numre på Somewhere On The Outside blev
gruppens eneste udgivelse på dansk jord. Men Mogens tilbragte
en del tid i Berlin i de tidlige 80’ere og her fik han skabt
sig en stor kontaktflade, blandt andet til kassettebåndsdistributøren
Graf Haufen, der skaffede World In Motion med på den spanske
opsamlingskassette Necromicon Vol.3, samt de tyske Katakombe Vol.1
og Some Waves, den sidste på hans eget Graf Haufen Tapes.
Diskografi
|
Somewhere
Outside -
Etellerandetstedudenfor - 2xLP
Irmgardz 1983 - IRMG08
Side
4
1. World In Motion - Sonntag
2. World In Motion - Senseless
3. World In Motion - Subject |
|